Onsdag, 23 september 2015 09:18

Et glidende generationsskifte kan gennemføres med en agil strategi

Skrevet af  Erfablogger
Bedøm dette emne
(2 bedømmelser)

Dansk landbrug står foran et ejerskifteboom i de kommende år, men selv med strategien lagt, kan der ske uforudsete ting, som kræver villighed til at ændre på planerne.

Og dette stødte vi desværre ind i. Selvom det er grænseoverskridende at stå frem med vores historie, håber vi, den kan være med til at inspirere og vise, at hvor der er vilje, er der vej. Se vores video her

Vores generationsskifte tog nemlig en ny drejning i 2013. Det var egentlig året, hvor selve udvidelsen af bedriften skulle finde sted efter tre års forberedelser, men sådan skulle det ikke gå. Midt i processen var vi tvunget til at skifte retning.

"Det har haft store konsekvenser, og det betyder, at vi nu går den stik modsatte vej."

Fra visionen om et barmarksprojekt dimensioneret til 800 søer med salg af 30 kg’s grise af højeste sundhedsstatus går vi nu over til en neddrosling. I stedet kommer Kallestrup til, at danne rammen om 7.000 slagtesvin med en uændret markdrift på 250 hektar. Det sidste slagtesvin fra den oprindelige besætning sættes ud i slutningen af denne måned!

"Vi neddrosler produktionen. Specialiserer os. Det er nok til, at min mor og far kan drive gården alene."

Nu er det ikke en katastrofe at drosle produktionen ned. Det er før sket på Kallestrup, der har en spændende historik. I 1900-tallet fremavlede gårdens tidligere ejer en fin avlsbesætning og fik ridderordener med ordene: ”For en stor indsats for sortbrogede malkekvæg.” Der var for alvor vækst i virksomheden!

I løbet af 1950’erne og frem ekspanderede Kallestrup yderligere med min farfar ved roret. Markarealet blev udvidet og der blev eksperimenteret med nye forretningsområder. Heriblandt frugt- og bærplantager, der gav 50 unge sæsonarbejdere sved på panderne i sommerhalvåret.

Se videoen her

Før 1980 blev den fine kvægbesætning sat ud til fordel for en integreret svineproduktion på 75 årssøer. Virksomheden blev således trimmet og effektiviseret. Nu med min far og farfar et I/S. I de kommende år ekspanderede Kallestrup på ny via tilkøb af yderligere jordtilliggender og svineproduktionen blev udvidet løbende.

I år kører vi endnu en trimning af virksomheden med fokus på optimering af maskinrummet, og vi tror på fremtiden. Siden videoen blev skudt har vi arbejdet på højtryk for at forme et solidt fundament for fremtiden – nedfældet på skrift. Og hvis alt går vel bliver Kallestrup til et I/S igen den 1/1-2016!

Vi søger altid nye ekspertbloggere, så hiv endelig fat i undertegnede på tlf: 30298359 eller Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. og hør om mulighederne.

Erfablogger

Blogger Image

Om Mig

Erfabloggeren er vores joker på Erfaland.dk Der vil således komme indlæg fra både kvinder og mænd, indenfor branchen eller udenfor branchen. Besøgene vil tælle etablerede landmænd, unge landmænd, forhenværende landmænd, eksterne konsulenter, interne konsulenter, der ønsker at prøve sitet af - alt er muligt - også bloggere fra andre erhvervsgrupper. Har du en historie på hjertet eller kender én, der har, så skriv en mail til erfaland@gmail.com. Måske vi bringer din historie næste gang?


Se nyheder her!


Seneste Ekspertblogs

Ekspertbloggere