Opret gratis bruger nu!

Erfalands Ekspertblog
Den nyeste viden direkte til dig fra eksperterne

Mandag, 21 september 2015 08:43

Vedligehold af grusveje

  Dan Rasmussen
Bedøm dette emne
(14 bedømmelser)

Hvorfor opstår der altid huller de samme steder i grusvejen og hvad kan du gøre for at undgå dem permanent? Få svar på dine spørgsmål om grusveje og vedligeholdelse i bloggen her.

Som opfølgning på tråden i forummet omkring grusveje har jeg udformet dette blog-indlæg.

Rigtig mange landbrug har en grusvej fra den kommunale vej, til deres gård. Standen på denne er meget varierende; der er alt fra rigtig gode veje, som tydeligvis er godt vedligeholdt til veje med mange huller og ujævnheder til stor gene for dem, som færdes på vejen.

Når der opstår huller og ujævnheder på grusveje har det følgende konsekvenser:

  • Større slidtage på biler, lastbiler og traktorer
  • Mere vedligehold på biler og andre køretøjer, da der ofte står vandpytter på vejen
  • En hullet grusvej gør også at vejkassen under gruslaget bliver yderligere ødelagt
  • Lavere hastighed på vejen
  • Lavere kørselskomfort og medvirken til rygproblemer hos traktorføreren i spidsperioder, hvor der køres meget på vejen.

Her kommer lidt baggrund om, hvorfor der opstår problemer med grusveje. Af og til opstår der huller i grusvejene, som bliver større og større over tid indtil vejen vedligeholdes og hullerne repareres. Rent teknisk opstår et hul, se det viste billede, som et lille hul på måske 0,5 cm i dybden. Når det regner lægger der sig vand i hullet. Når en bil eller traktor kører gennem hullet plasker vandet op og tager de små sandkorn med. Så er hullet blevet lidt større og næste gang der kommer vand lægger det sig igen i hullet- igen skylles de små sandfraktioner væk og hullet er igen blevet større. Som det tydeligt ses på billedet er kun de store sten tilbage og de små korn skyllet væk. Derfor er det så ekstremt vigtigt at udføre sin vej med fald mod siderne – gerne 25-30 promilles fald og med en pilhøjde på midten.

Hul-i-vej

På det øverste billede kan man antyde, hvordan der faktisk er en lille fordybning tæt ved kanten af vejen og at vejkanten faktisk står lidt højere og derved ledes vandet ikke ud over kanten af vejen, men på det sted løber vandet på langs og tager igen de små sandfraktioner med. Det ses ved at mange større sten tydeligt ses i vejoverfladen. Over tid vil der også her dannes huller i vejen.

Hvad kan der så gøres for at afhjælpe huller og gøre en dårlig grusvej god igen? Ja, ønsker man en grusvej, kræver det vedligehold - flere gange årligt. Ofte ses det at vejen vedligeholdes med skovlen på traktoren eller gummigeden - det giver umiddelbart et fint resultat - problemet er dog at, skovlen ikke kan give grusvejen det nødvendige fald for at vise vandet væk fra vejen fremover. Vejen bliver noget nær tæt på vandret - endog måske med fald mod midten af vejen, hvis man kun har plannet midten af vejen ud, hvorved vandet vil komme til at stå midt på vejen - og så går der ikke længe før problemet er tilbage igen. Derfor bør vedligehold udføres med en vejhøvl, som kan give vejen et fald mod siderne og derved sikre at vandet vises væk.

HUSK ALTID: VIS VAND VÆK

Det er vand, der er den altødelæggende faktor for grusveje, som for så meget andet. Så lige meget hvad vejen udføres i, skal det sikres at vandet kan komme væk fra overfladen - ellers har man problemet.

CASE:

Der er taget en grusvej ind i mit nabolag, som anvendes som case. Vejen har en bredde på 5 meter og en længde fra kommunal vej til bygningsområde på 400 meter. Altså i alt 2000 m2. Der tages udgangspunkt i Landbrugets Byggeblad - 103.09-03, som beskriver udenomsarealer på landbrug. Det forudsættes at den foreskrevne 1-lags opbygning kan anvendes i denne case og der anvendes erfaringspriser herfor.

80 mm asfalt-belægning. (GAB0) - Pris per kvadratmeter 110 kr.

200 mm stabilt grus (SG) - Pris per kvadratmeter 40 kr.

500 mm bundsikringslag (BS) - Pris per kvadratmeter 35 kr.

Deponering af og afribning af eksisterende belægning - Pris per kvadratmeter 50 kr.

Totalprisen for asfaltering af en grusvej på 2000 m2: 2000 x (110+40+35+50) = ca. 500.000 kr.

I nogle tilfælde er underbunden tilstrækkelig god, således der ikke behøves ny bundsikring og derved spares ca. 100.000 kr. Kan man selv gøre vejen klar til asfalt og/eller stabilgrus er der endnu flere penge at spare, men det kan ikke altid anbefales, da lagene under asfalten er mindst lige så vigtige som selve asfaltlaget. Asfaltløsningen er tæt på vedligeholdelsesfri, hvis man sammenligner med en grusvej.

Ovenstående er, som det ses, en dyr løsning og en løsning en del landmænd nok ikke har råd til, så jeg vil prøve at regne på, hvad den årlige vedligeholdelsesudgift løber op i. Det forudsættes at landmanden ikke ejer en vejhøvl og derfor skal denne lejes til lejligheden. Pris ved leje af vejhøvl pr. dag ligger ca. på 1000-2000 kr. Køb af vejhøvl ligger i omegnen af alt fra 10.000 til 100.000 kr. afhængig af kvalitet og størrelse.

Det kan overvejes om det ikke godt kan betale sig at købe en mindre vejhøvl og så oftere vedligeholde vejen. Derved spares der materialer, da hullerne sjældent når at blive ret store før man kører igen og vejhøvlen på den måde kan udligne disse uden tilførsel af grus.

Det forventes at der skal udføres vedligehold med vejhøvl 3 gange årligt - forår, sommer og efterår og derfor skal der forventeligt køres 1m3 grus på til regulering pr. 100 meter vej. Skønnet mængde, som kan svinge meget fra vej til vej, men i denne case passer 1 m3 pr. 100 meter meget godt. 1 m3 grus til veje koster ca. 250 kr.

Vedligehold m. vejhøvl og køb af grus: 2000 kr. + 5 m3 x 250 kr. = 3250 kr. 3 gange årligt = ca. 10.000 kr./år.

En vejhøvl er således hurtigt tjent hjem, da vedligehold af vejen månedligt minimerer materialeforbruget

til 0-1000 kr. /årligt afhængig af traktorførerens evner bag rattet :)

Som et alternativ til ovenstående regnes der på en mellemting mellem de to, hvor der udlægges knust asfalt på vejen. Dette er ofte et overskudsmateriale fra vejarbejde på større veje og entreprenørerne skal tit betale penge for at komme af med den opfræsede asfalt, hvorfor der også er god idé i det for entreprenøren og f.eks. indbygge det på grusveje. Man skal dog være opmærksom på at opfræst asfalt kan være betegnet forurenet jord, og derfor skal man få entreprenøren til at dokumentere dette.

Pris for knust asfalt i 10 cm tykkelse ligger i omegnen af 35-40 kr/m2.

Derfor vil det i vores case koste: 2000 m2 x 40 kr/m2 = 80.000 kr.

Det er forudsat at den knuste asfalt kan indbygges direkte - dog skal man nok forvente at eksisterende vej skal reguleres og planes evt. skal der indbygges nyt stabilgrus som ved eksemplet med asfalt. Løsningen med knust asfalt er et fint alternativ prismæssigt ift. asfaltopbygningen, men den er ikke nær så stærk og ved tung trafik med store akseltryk såsom tankbiler eller en fyldt gyllevogn skal det sikres at belægningen kan klare disse belastninger.

De ovenstående priser er erfaringspriser og kan svinge meget lokalt og fra firma til firma. Ligeledes kan der også være stor forskel på de enkelte vejes beskaffenhed. Der må altid opfordres til, at man konsulterer professionelle inden man går i gang, således man sikrer en korrekt opbygning af sin nye vej.

Det må også konkluderes at har man lysten og tiden - og kan leve med at der er lidt mere vedligehold på biler, traktorer og lastbiler, så er almindelig vedligehold af grusvejen med en vejhøvl et ganske godt alternativ. Derforuden er den gamle grusvej med græsset i midten noget mere romantisk og idyllisk end en sort asfaltoverflade.

Skrevet af Dan Yding Hahn Rasmussen

200 kommentarer

Skriv en kommentar

Sørg for du indtaster de påkrævede oplysninger (*).
HTML kode er ikke tilladt.

Dan Rasmussen

Blogger Image

Om Mig

Jeg er bygningsingeniør ved en større rådgivningsvirksomhed, hvor det primære arbejdsområde er veje, anlæg og belægninger. Igennem min ingeniøruddannelse samt min tid som tømrerarbejdsmand på landbrugsbyggerier har jeg desuden tilegnet mig viden omkring små og større byggerier. Herunder kan nævnes drift, vedligehold af bygninger og udenomsarealer, reparationer af byggerier, nybyggeri og love samt byggelovgivning i forbindelse med disse. Jeg er økonomisk bevist og tænker rentabilitet frem for alt. Med andre ord er det fedt at få meget ud af lidt. Mine blogs vil derfor omhandle løsningsforslag til driftsforbedringer, hvor min indgangsvinkel er at få en stor gevinst ud af en lille investering. Privat er jeg gift ind i en landbrugsfamilie og har en datter.


Se nyheder her!


Seneste Ekspertblogs

Ekspertbloggere

Erfaland

Landmandens forum